Gør din verden større – tag på efterskole

Lider du af udlængsel og føler ikke du kan vente med at komme ud i verden? Så vælg en efterskole hvor du kommer afsted! På den måde slår du to fluer med ét smæk, da du både kommer hjemmefra i et helt år, plus at du kommer ud og rejse sammen med din efterskole. På Tølløse Efterskole som ligger på Sjælland kommer du både på en skitur til Norge, samt andre mindre fiske- og friluftsture.

Men det er ikke kun rejserne og turene som er det fede ved at tage på efterskole. Herunder kan du læse 3 årsager til, at du skal vælge at tage på efterskole.

Efterskole – hvorfor?

  1. Du har sikkert hørt det 100 gange før, at når man tager på efterskole får man venner for livet. Men der er virkelig en grund til, at du har hørt det så ofte. På efterskolen bliver du og de andre elever som én stor familie, og det er en fantastisk følelse at være en del af!
  2. Men på efterskolen er det ikke kun andre mennesker du lærer at kende. Du lærer nemlig også dig selv bedre at kende. De uvante omgivelser og fraværet af dine forældre tvinger dig til at være selvstændig og træffe dine egne beslutninger. På den måde lærer du meget om dig selv og hvad du er god til. Et efterskoleophold kan derfor også hjælpe dig med at finde ud af, hvad du har lyst til at lave i fremtiden.
  3. Sidst men ikke mindst giver et efterskoleophold dig mulighed for at vælge de fedeste valgfag, så det bliver endnu sjovere at gå i skole og lære nyt. De fleste efterskoler har både musik, dans og sport på skemaet, så der er rig mulighed for at lave lige det, som du har lyst til.