Sådan sætter du den perfekte messestand op

Selvom den næste messe ligger et godt stykke ude i fremtiden, så kan man godt begynde at forberede, hvordan man vil sætte standen op. Det er som regel en længere proces, da store komponenter skal skabes og sættes sammen efter dine behov – alt efter, hvor du bestiller dem selvfølgelig. Vi giver her gode råd til, hvordan din stand bliver den mest populære på messen.

Drop papvæggene

Din messestand repræsenterer din virksomhed, og derfor skal den have samme niveau af professionalisme som eksempelvis din hjemmeside, hvis folk skal have en god oplevelse med dit brand. Derfor skal du droppe de tynde papvægge og få lavet noget ordentligt, der holder i længden. Brug også gerne vægge i forskellige former, og få en designer ind over til at skabe noget smukt og praktisk.

Messedisk

Det skal være tydeligt, hvor man skal henvende sig, og hvem man skal henvende sig til. Med en messedisk bliver det meget tydeligt for alle, hvad omdrejningspunktet er i din messestand. Der findes mange forskellige typer af messediske, men de behøves ikke fylde voldsomt meget. Der skal bare være plads til jeres produkt samt eventuelt nogle brochurer, hvilket kan give anledning til samtale ved disken.

Interaktiv skærm

Har du et digitalt produkt, du gerne vil vise frem? Så skal du have en skærm med, hvor du viser det frem, og hvor folk kan prøve det af – det er ikke nok bare at snakke om det. Det falder meget hult, hvis du gør det. Husk dog i disse tider at gøre ekstra ud af at rengøre skærmen, da vi er blevet bevidste om bakteriespredning.