Udendørs legetøj – når vejret er skønt

Når foråret melder sin ankomst med fuglefløjt og spirende blomster, og solen for alvor bryder frem, er tiden moden til udendørs leg. De små har godt af at løsrive sig fra iPads og Playstations, og komme uden for i den friske luft. Ud over netop den friske luft, er D-vitaminer fra solens stråler afgørende for, om dit barn udvikler sunde, stærke knogler og et immunsystem, som kan modstå diverse påvirkninger fra miljøet. Så på med flyverdragten eller overtræksbukserne og gummistøvlerne, og ud i haven eller på legepladsen med ungerne!

Udendørs legetøj – når det skal være ekstra sjovt at lege udenfor

Det kan selvfølgelig hurtigt gå hen og blive lidt tamt at henlægge legen til haven eller legepladsen, hvis man ikke har noget legetøj. Dette kan der heldigvis rådes bod på. Blandt det mest populære udendørs legetøj til børn findes blandt andet skovl og spande sæt til sandkassen. Med disse redskaber kan ungerne gravehuller og bygge flotte sandslotte. Og skovle og spande er et absolut must, hvis familien skal en tur til stranden.

Sjippetov, hinkesten og farvekridt – et sikkert hit på vejen

Til leg på den stille villavej findes de velkendte farvekridt i alle farver. Med farvekridt i høj kvalitet kan dit barn dekorere asfalten med flotte tegninger, eller måske tegne hinkeruder til fælles leg. Til denne leg hører selvfølgelig også hinkesten – hvem husker ikke den sprøde lyd af hinkesten mod asfalt fra barndommens land?

Sjipning er endnu en klassisk udendørs leg, som aldrig går af mode. Med et enkelt sjippetov kan dit barn lære om koordination af bevægelser. Og ved at sjippe i bue, lærer ungerne om fælles koordinering og samarbejde. Det er ikke uden grund, at dette super enkle stykke legetøj stadig er populært!

Du kan finde sjippetov, hinkesten, skovl og spande sæt, farvekridt og meget andet udendørs legetøj på legehimlen.dk