Sådan udfører du bedst din strategi

Nu til dags bliver der stort set ikke udført en handling, før der er blevet lagt en strategi for den. Til gengæld er det sjælendt, at strategien bliver udført lige efter planen, hvilket kan give uhåndgribelige udsving i resultaterne. Det er rigtig ærgerligt, når der er blevet lagt meget energi i strategiarbejdet. Dette indlæg handler om, hvordan du laver en fejlfri strategieksekvering.

Tjek Strategien

Inden du kaster dig over, at få strategiarbejdet gjort til virkelighed, så er det en god ide, at du lige tjekker op på, om strategien giver mening for din virksomhed. Taler den overhovedet ind i jeres målsætninger? Og er den overhovedet realistisk?

Giv ansvarsområder

Der hvor de fleste fejler er, når det skal bestemmes, hvem der skal udføre hvad. Mange tror at det er en fordel, at alle er inde over det hele. Men det er det langt fra. Det tager effektiviteten ud af eksekveringen, fordi der ikke er nogen, som kan stilles til ansvar for de forskellige opgaver. Sørg derfor for, at der er en klar plan over, hvem der er ansvarlig for hvad.

Sæt delmål

Noget af det vigtigste, når du skal eksekvere, er at du sætter mål undervejs. Målene skal hjælpe dig til at få et overblik over, hvor langt I er nået, og hvor langt der er igen. Selve delmålene skal være målbare, fordi ellers giver det ikke mening. Du skal derfor kunne tilgå målingen gennem data, som du allerede har adgang til.

Gør det i fællesskab

Det er vigtigt, at hele organisationen ved, hvad det er I arbejder hen imod. Selvom der skal være ansvarsområder, så skal I stadig løfte i flok. Hele virksomhedens kultur skal afspejle målsætningen.